Det er SÅ svært at købe gaver til mænd. Har jeg ikke ret? De mangler jo for pokker aldrig noget. De har alt, og når de ikke har alt så går de jo ud og køber det de står og mangler – hvorfor dog vente og ønske sig noget. Men jeg har fundet løsningen. Gaven, som man aldrig kan gå fejl af og som alle mænd kan bruge – også selvom de måske har en lignende i forvejen. Man skal da købe ham et herreur. Et herreur i et flot, minimalistisk og tidsløst design går man aldrig fejl af og trods han måske har et ur i forvejen, kan han altid bruge et nyt. Der skal jo være et armbåndsur til enhver lejlighed. 

Jeg har kigget nettet igennem et utal af gange, det skal jo gerne være det rigtige ur, så jeg vil gerne fortælle jer om mine observationer. Les Deux, som er et dansk mærke, har præsteret en flot kollektion af forskellige ure til mange lejligheder og i forskellige prislejer.

blackgold-watch blacksteel-watch
Fælles for alle urene er den store og brede urskive, som gør et herreur specielt. Uret må gerne fylde noget på armen, og det gør det meget mere rustikt med den store urskive. Ydermere har urene fra Les Deux’s kollektion en bred rem som gør, at uret sidder godt på håndleddet og ikke glider rundt. Dameure er sommetider mere smykker end praktiske ure, og disse må gerne sidde løst, hvorimod et herreur gerne skal være mindst muligt i vejen og derfor sidde godt fast hele dagen.

Alt efter hvilken stil man går efter, altså om man er jakkesæt typen, eller mere jeans og en blazer typen, synes jeg der er et ur til de forskellige stile i kollektionen. De klassiske, og klart mest nedtonede ure fra Les Deux kommer med et sølv finish rundt om selve urskiven, hvorimod der i kollektionen også forefindes ure med guld finish rundt om urskiven til den mand, som ønsker at give den lidt mere gas. Alt i alt er det altså virkelig en flot kollektion, som Les Deux disker op med. Jeg kan særligt godt lide, at man kan købe ekstra urremme til sit ur i forskellige stilarter. Man kan gå helt klassisk og købe en rem i flettet læder i enten sort eller brun, som passer til de fleste. Der findes dog også urremme i Des Deux’s kollektion, som har flere farver – for eksempel en rem i blå og rød eller blå, hvid og rød hvis man er lidt franskmand.

Priserne på Les Deux ure ligger på omkring 750,- for dem på tilbud og op til 2499,– for de nyeste modeller. Remmene koster 179,- hvilket jeg synes er en virkelig god pris for et make-over af sit armbåndsur.
Min dom må være, at den perfekte gave til manden der har alt nu er fundet og at vi ikke behøver at lede mere. Les Deux har med deres ure kollektion givet os den ultimative gaveidé til mændene i vores liv.

Hvad synes i om denne gaveide? Har I selv nogle muligheder, så smid mig endelig en kommentar.